The Last Padawan II – Shadow Of The Force

The Last Padawan II – Shadow Of The Force

The Last Padawan II – Shadow Of The Force

Interview den 2. maj 2018: Radio 24syv

Crowdfunding Trailer

Facebook

Kortfilm, der udspringer af STAR WARS-universet og filmes i vadehavsområdet.

Formålet er at skabe en velproduceret kortfilm, som vil udfordre lokale filmskabere og samtidig gøre brug af rammerne omkring Vadehavet og Vestjylland. Derudover er det målet at skabe et enestående kunstprojekt, som forener ambitiøs filmproduktion med lokalkultur.

Ved at give unge filmskabere muligheden for at arbejde med professionelle redskaber inden for filmproduktion, vil projektet have en talentudviklende funktion samt kunne stå som inspiration for andre, der endnu ikke har beskæftiget sig med filmkunsten. Projektet indeholder tilbud om foredrag og undervisningsforløb for unge på institutioner i vadehavsområdet. Derudover vil filmen være et udstillingsvindue for en moderne fremstilling af vadehavsområdets natur og kultur.

Filmen vil historie- og produktionsmæssigt fungere som en fortsættelse til en tidligere film - THE LAST PADAWAN: https://youtu.be/r2XDiVnkC4o. Den første film blev hovedsageligt filmet i Åtte Bjerge nær Vejen og tog udgangspunkt i at benytte lokalmiljøets ressourcer samt implementere landskabet i fortællingen. Link til Bag om Filmen: https://youtu.be/Icjbl38qFrI

Foruden at skabe en velproduceret filmoplevelse, er projektets fokus at skabe international opmærksomhed omkring vadehavsområdets kultur og natur. Det er en prioritet for projektet at drage nytte af lokale talenter, ressourcer og viden i alle sammenhænge, hvor det er muligt, samt inspirere til, hvordan filmkunst kan bruges til at fremme lokalkultur. Dette vil ske gennem blandt andet omtale og reportage i lokale aviser, radio og TV samt relevante landsdækkende tidsskrifter og webportaler.