Teaterfestival ”Uden ord – ohne Worte” for 0-4 årige

Teaterfestival ”Uden ord – ohne Worte” for 0-4 årige

Teaterfestival ”Uden ord – ohne Worte” for 0-4 årige

 

FESTIVALEN FOREGÅR I TØNDER KOMMUNE FRA DEN 23. TIL DEN 26. MAJ 2018.

Plakat

Teateravisen maj 2018

Pressemeddelelse august 2017

Udvikling af dansk/tysk teaterfestival for 0-4 årige børn (institutioner, dagplejere, private).

Forestillingerne er alle skabt til denne målgruppe, og det er målet at udbrede en teateroplevelse på højt kunstnerisk niveau for de yngste publikummer.

Alle forestillinger er helt eller næsten uden ord. Det skaber møder, hvor alle er lige på tværs af grænser og kultur. De yngste publikummer har ofte en større oplevelse, når der ikke fokuseres på det talte sprog, men lader billederne, musikken og bevægelserne tale.

Kunstnerisk konsulent på projektet er Gertrud Exner fra teaterBLIK, som har specialiseret sig i teater for helt små børn: http://www.teaterblik.dk/. Hun modtog sammen med Claus Carlsen og Teater Nordkraft i 2015 Reumert-prisen for årets børneforestilling.

Festivalen spiller én uge i foråret, første gang i 2018. For at sikre at så mange børn som muligt får mulighed for at komme i teatret, vil der være forestillinger for institutioner. Forestillingerne vil finde sted på Tønder Kulturhus, Tønder Kommunes Biblioteker, Kulturcenter Kiers Gaard, Højer, Teaterhuset, Toftlund samt på Centralbibliotek, Flensburg og Stadtbibliothek, Nielbüll, evt. Husum.

I ugen op til festivalen vil der være teaterworkshops for børn, som munder ud i et åbningsoptog med børnene.

Derudover skal festivalen styrke den kulturelle udveksling i grænseområdet mellem Tyskland og Danmark og skabe et netværk til fremtidige projekter. Der vil derfor udover forestillingerne arrangeres fælles arrangementer/måltider et par gange i løbet af festival-ugen for de udøvende, med plads til udveksling af ideer og erfaringer. De udøvende har base på Kulturcenter Kiers Gaard i Højer. www.kiers-gaard.dk.