Montana Mix - Vadehavs Inspirationer

Montana Mix - Vadehavs Inspirationer

Montana Mix - Vadehavs Inspirationer

Et tværkunstnerisk projekt, der med naturen som kunstnerisk inspirationskilde tilbyder en unik og kvalitetsbåren kulturoplevelse til alle kommuner i vadehavsområdet. Montana reoler laves om til en lyd- og lysinstallation og forvandles til "musikinstrumenter” (der kan spilles på), til "højtaler-lytte-møbler" (reoler som højtalere) og en "lysende tromme-væg" (møbler som lysshow).

Med installationen udforskes det offentlige rum med en række skulpturelle/musikalske/litterære begivenheder, hvor reallyde fra Vadehavet, nykomponeret musik, nyskrevne ord og en delikat lysindretning mødes med publikum i alle aldre og baggrund for at give en uventet og nærværende oplevelse i kulturhuse, på biblioteker, skoler, udstillinger og museer.

Umiddelbart efter koncerterne får publikum mulighed for at udforske og spille på trommeskulpturen, der består af 42 trommer. Derudover planlægges workshops for børn og unge.

Teksterne bliver sonetter over kulturhistoriske tekster fra regionen.

Projektperiode: 2016-2017.