Manden med paraplyerne – drømmende klavermusik af Satie Ravel og Debussy

Manden med paraplyerne – drømmende klavermusik af Satie, Ravel og Debussy

Manden med paraplyerne – drømmende klavermusik af Satie, Ravel og Debussy

Planlagte koncerter i maj og august 2017

Torsdag den 4. maj - Musikkens Hus på Fanø kl. 19.30 - for alle

Mandag den 14. august - Pumpehuset Tønder kl. 10.50 - for børn

Mandag den 14. august - Pumpehuset Tønder kl. 17.00 - for alle

Tirsdag den 15. august - Brorsonsminde Ribe kl. 19.30 - for alle

Onsdag den 16. august - Esbjerg Kunstmuseum kl. 10.30 - for børn og forældre/ pædagoger

Onsdag den 16. august - Esbjerg Kunstmuseum kl. 16.30 - for alle

Torsdag den 17. august - Varde Medborgerhus kl. 19.30 - for alle

Gratis entré til alle koncerter.

Udvikling af projekt med to hovedformål: formidling af klassisk klavermusik til alle generationer samt skabelse af nye rammer for traditionelle koncerter i samspil med de lokale egne, som koncerterne foregår i: Esbjerg, Fanø, Tønder, Ribe og Varde.

Rammen om projektet er klassisk klavermusik af de franske komponister Ravel, Debussy og Satie. Musikken er drømmende og fantasifuld og kan derfor bruges i mange kreative sammenhænge. Musikken spiller sammen med visuelle, lyriske og sceniske oplevelser.

Projektansvarlig anfører, at projektet vil medvirke til styrkelse af den klassiske fødekæde i regionen, hvor særligt den klassiske musik til tider har svært ved at tiltrække elever og publikum.

Arbejdsmetoden er devising music and drama, hvor der tages udgangspunkt i et kunstværk - her klassiske klaverværker. I stedet for en traditionel koncert, hvor musikværker bliver spillet separat og uden sammenhæng, bliver klavermusikken brugt som inspiration for en lyrisk og visuel fortælling, der binder de enkelte værker sammen.

Der vil blive arbejdet med rekvisitter og visuelle effekter, som fremhæver de enkelte musikværker. Målet med denne helhedsoplevelse er, at publikum i positiv forstand glemmer, at de er til klassisk koncert, hvor koncertformen ofte kan fremstå lidt stift. I denne forestilling smelter musikken sammen med andre kunstformer, hvor de forskellige kunstneriske udtryk understøtter hinanden. Forestillingen opsøger i højere grad publikum der, hvor de er, for eksempel på skoler, institutioner, museer og andre samlingssteder, i stedet for at publikum føler sig som gæster i en koncertsal med snævre rammer for, hvad man som både formidler og tilhører kan gøre.

Projektansvarlig har medsendt nedenstående link som eksempel på, hvad der kunne komme ud af at arbejde med effekter i forbindelse med klassisk klavermusik. Projektansvarlig understreger, at det ikke er det færdige projekt. https://www.youtube.com/watch?v=VETZ6r-IWrY&feature=em-share_video_user

Der vil hvert sted blive afholdt en koncert for alle interesserede samt en koncert på en af byens skoler eller daginstitutioner, i alt 10 forestillinger.

Projektet bygger på en genopdagelse af den særlige stemning, som har karakteriseret byerne og Fanø. Derfor vil projektdeltagerne indgå et samarbejde med byernes turistbureauer, museer og eventuelt biblioteker. Samarbejdet bidrager med materiale og viden om den enkelte bys særkende. Denne viden vil blive inddraget i forestillingerne og i forbindelse med PR og formidling inden og efter forestillingerne. Foruden at skabe PR omkring projektet, vil det også give opmærksomhed omkring de enkelte byer og deres opland. Det giver et indblik i, hvad netop de enkelte lokalområder har at byde på.

Før forestillinger på skoler og daginstitutioner kommer projektansvarlig på besøg, så børnene forud arbejder med musikalske motiver fra de enkelte klaverværker, som de spiller på skoleinstrumenter. Derudover arbejdes med musikalske udtryk som dynamik, direktion, form på musikken og stemninger.

Projektperiode: 2016 og 2017.