Fannikerdagene - Fanøs Levende Kulturarv

Fannikerdagene - Fanøs levende kulturarv

Fannikerdagene - Fanøs levende kulturarv

Læs artikel JydskeVestkysten den 9. juli 2017

Sikring af indholdsmæssig og kunstnerisk løft af Fannikerdagene, som eksponerer Fanøs historie og kulturarv og i år afholdes for 67. gang.

I tre dage fyldes Nordby med musik, dragter, dans, foredrag og fremvisninger, fortællinger, egnsretter, maritime aktiviteter og håndværk, dilletant, festgudstjeneste, taler og optog.

I 2012 var arrangementet tæt på at lukke. Igennem de sidste fire år har foreningen genopfundet sig selv ved at dykke ned i Fanøs kulturarv, så Fannikerdagene sidste år blev besøgt af 3-4.000 mennesker - lokale og gæster/turister på øen, danske som udenlandske, der havde fri adgang til alle events - bortset fra Fanøbal og dilletant.

Projektansvarlig fremhæver om ambitionerne for formidlingen af kulturarven:

  • ”At sætte fokus på Fanømusikken, som en levende tradition, hvor der skrives ny musik af både lokale spillemænd, og den nye konservatorieuddannede generation, og spilles både i traditionelle og nye fortolkninger.

  • At fremme kendskabet til sønderhoning og fannik

  • At udvikle miljøet på festpladsen til historiefortælling i ord og billeder

  • At formidle den maritime kulturarv til børn igennem forskellige aktiviteter.”