Kulturaftale 2007 - 2010

Kulturaftalen 2007-2010

Kulturaftalen 2007-2010

Kulturen skal være er en kilde til udvikling og vækst i Vadehavsregionen - både for det enkelte menneske og for regionen som helhed.
 
Vadehavsregionen har kulturelle rødder langt tilbage i tiden. Placeringen ved Vadehavet/Nordsøen har haft stor betydning for den historiske og den kulturelle udvikling i området. På flere måder har regionen dermed spillet en væsentlig rolle i Danmarks historie. Samtidig er Vadehavet og marsken et helt unikt naturområde af national og international betydning.
 
Med kulturaftalen vil de fire kommuner - Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde - sætte fokus på disse særlige kultur- og naturhistoriske værdier samt deres betydning for at skabe en større bevidsthed om den fælles identitet samt give en sammenhængende oplevelse af Vadehavsregionen.
 
Med kulturen og den fælles identitet som dynamo skal regionen skabe menneskelig og økonomisk vækst og udvikling, tiltrække kreative mennesker både som borgere og som besøgende, sikre et godt uddannelsesmiljø og give inspiration til kulturel udfoldelse.
 
Kulturaftalen er en udviklingsaftale, der skal støtte en målrettet udvikling af kulturindsatsen i regioner. Den skal være med til at fremme engagement og øge samarbejdet med alle aktører ligesom aftalen skal styrke dialogen mellem de fire kommuner og ministeriet.